Sådan er det bare. Jeg kan ikke hækle. Det har jeg sagt i mange år, efter jeg for rigtig mange år siden forsøgte mig med mormor firkanterne (eller hvad de nu hedder). Jeg kunne ikke få dem lige store og når jeg ikke kunne få det pænt nok, så måtte det betyde, at jeg kan ikke hækle. Som tiden gik, så blev det til en sandhed inde i mit hoved og jeg har holdt mig langt væk fra den nye hækle-trend.

Men nu er så jeg hoppet med på vognen, nemlig MyBoshi vognen og det med hæklenål og det hele.

Sagen er den, at jeg strikker huer til min søn. Han har Alopecia og er stor-forbruger af huer. De fleste – faktisk dem alle sammen – er købte, for det er endnu ikke lykkes mig at finde noget garn, der ikke klør mod hovedbunden. Jeg har haft den holdning, at jeg kun vil strikke i uld eller bomuld, eller en blanding. Men bomuld er bare ikke godt til huer af flere årsager, bl.a. at det ikke er særlig elastisk og at bomuld holder på fugt. Uld derimod er rigtig godt til huer, men selv det lækreste og fineste uld, som man nærmest kun bruger til babytøj,  kunne ikke bestå kløe-testen. Så resten af familien er blevet udstyret med huer, for når man har hår, så klør de ikke.

Men jeg opgav ikke min jagt på hue-garn, og så fandt jeg MyBoshi og så var der ikke langt fra tanke til handling. Den eneste kamel jeg måtte sluge, var min holdning til at stikke med acryl garn, for Boshi garnet består af 70% acryl og 30% uld. Man har et standpunkt til man har et nyt, og jeg bestemte mig også for at hækle min Boshi, for sådan er original MyBoshi’en designet. Og designet passede godt i tråd med de købte huer min søn i forvejen har, og så var det en ekstra udfordring at skulle hækle. Selvom jeg jo ikke kan hækle!

Garn og hæklenål nr. 7 blev indkøbt. Læse opskrift – lm, fm, stgm – hmm! For en strikkepige som mig, så var jeg godt nok lidt på herrens mark. Frem med et lille hæfte fra Hendes Verden, hvor forskellige hækle-teknikker er beskrevet. Efter flere forsøg fik jeg hul på opskriften og så var det bare at hækle løs. Det går heldigvis stærkt med hæklenål nr. 7 og huen blev hurtig færdig.

Første forsøg blev dumpet af min søn. Den var alt for løs og ujævn. Men garnet blev indtil videre godkendt. Så jeg trævlede op, købte en hæklenål nr. 6 og begyndte forfra.

Den færdig hue sidder nu på hovedet af min søn, som tester om den kan klare kløe-testen. Og jeg er blevet lidt mere fortrolig med lm, fm og stgm. Og nu kan jeg sige, at jeg kan hækle til husbehov!