En kæmpe udfordring – afsnit 1

Jeg har forsøgt før – og fejlet! Dog har jeg udfordret mig selv og er gået igang med et kæmpe projekt i en strikketeknik, jeg ikke har lykkes med før.

Min udfordring – og det jeg ikke kan finde ud af – er at strikke med flere farver. Enten trækker løkkerne på bagsiden sig sammen eller også bliver de alt for lange og det er også grimt. Og så syntes jeg, det går alt for langsomt og resultatet bliver alt for ujævnt.

Længe har jeg haft kig på Christel Seyfarths flotte sjaler, som jeg syntes er utrolig flotte. Men jeg har aldrig haft modet til at gå i gang med et. Men det har jeg nu! Det er min udfordring!

Garn til Sjal fra Christel Seyfarth

Sjalet er en gave til min mor. Hun fylder 75 i april og hun har selv været med til at vælge, hvilket sjal det skulle være. Det kan godt være, der ikke er så meget overraskelse over det, men på den anden side, så har jeg ikke lyst til at kaste mig ud i så stort et projekt, uden at modtageren ikke kan lide de farver, der er valgt. På den anden side, så kan vi snakke om hvordan arbejdet skrider frem undervejs.

I begyndelsen af februar ankom det bestilte strikkekit til Caledonia sjal VINTER og så var der ingen vej uden om.

Sjal fra Christel Seyfarth

Jeg er gået igang – pillet op – og gået i gang igen. Jeg laver et indlæg senere, med billeder af hvor langt jeg er kommet.