Flotte sokker…

… eller også er det bare fordi, de er anderledes end de sokker jeg normalt strikker.

Sokker

For egentligt er jeg ikke særlig begejstret for sokkerne. Strikketeknikken syntes jeg ikke passer til sokker. Det liver for småt og knudret. Pasformen – og det kan sikkert skyldes, at jeg ikke tog mig tid til at tjekke strikkefastheden – er jeg heller ikke begejstret for. Og jeg måtte tage mig utrolig meget sammen, for at få dem færdig.

Det er nok også derfor jeg ikke har skyndt mig med at få dette opslag op. Det er næsten 2 måneder siden de blev færdige og afleveret. Det siger vel alt om hvordan jeg havde det med disse.

Opskriften og garnet – Sisu – er fra Sandnes Garn.

Strik, der bliver brugt

Jeg syntes det sjovt at strikke. Men jeg stikker ikke for sjov. Eller for at få tiden til at gå. Jeg stikker fordi jeg kan lide det, og det jeg laver, det skal bruges. Mest strikker jeg til mig selv, men jeg vil ikke fylde klædeskabet med strik, der ikke bliver brugt – af den ene eller anden årsag. Og jeg har fyldt op i klædeskabet for denne vinter…

Jeg har før stikket til min ældste søn. Og det var ikke nogen succes. Så er det sagt. Han syntes trøjen kradser og derfor bruger han den ikke. Derfor var det også med skepsis, at jeg gik i gang med en ny trøje til ham.

Inden det kom så langt, havde jeg slæbt ham med ned i den lokale strikkebutik for at han kunne mærke på de forskellige garntyper samt vælge farve. Resultatet på turen blev, at han sagde: “kan du ikke bare stikke i det samme garn, som du bruger til at strikke sokker. Det kradser ikke”. Og sådan blev det. En herretrøje i Sisu fra Sandnes Garn blev strikket, den blev færdig før jul og den bliver brugt!

Emil_trøje_2 Emil_trøje_1

En cardigan tager form

Så er det slut med at stikke af garnrester. Nu gælder det strik til mig selv. Og hvor der bare fedt.

Når jeg planlægger et nyt projekt til mig selv,  tager jeg først udgangspunkt i, om der er noget jeg mangler. Jeg gider ikke stikke noget, der bare kommer til at ligge i skabet. Det skal kunne bruges. Og mangler jeg ikke noget, så må jeg enten strikke til andre eller lade være med at stikke – og det sidst sker næsten aldrig! Og jeg mangler som regel altid noget.

Jeg finder opskrifter forskellige steder. Nogle gange går jeg ind i en strikkebutik og kigger på garn og farver og finder efterfølgende en opskrift, der passer. Andre gange finder jeg en opskrift i en bog eller blad og køber garnet efterfølgende.

Desuden er Ravelry er en stor kilde til inspiration og jeg kan bruge mange timer med computeren, hvor jeg kigger på modeller. Jeg er dog ikke kommet dertil, hvor jeg laver egne modeller. Jeg tager altid udgangspunkt i en opskrift.

Denne gang lånte jeg en masse strikke bøger på biblioteket. Mit udgangspunkt var, at jeg ville finde en model af Annette Danielsen. Jeg kan godt lide hendes modeller og jeg kan især lide den måde hun skriver opskrifter på – de er til at forstå. Og modellerne har en god pasform og det syntes jeg også er vigtig, når man bruger så mange timer på at strikke en trøje.

Jeg fandt en cardigan i Annette Danielsens bog “Mormors kolonihavehus” – modellen hedder “Vera”. Jeg valgte denne gang ikke at strikke i originalgarnet, primært fordi jeg ikke kunne finde den blå farve, som jeg ville strikke trøjen i. Jeg fik heldigvis rigtig god hjælp i den lokale strikkebutik – Butik Nille i Kerteminde – og jeg strikker i en tråd Alpakka Silke fra Sandnes og en tråd Silk + Kid Mohair fra Onion. Og det er bare så blødt og lækkert.

blåcardigan_hel

Jeg har fået samlet delene og strikker nu raglan. Den begynder at tage form og jeg glæder mig til at den bliver færdig.