Tag-arkiv: Sandnes

Vamset batiksweater klar til efteråret

Store pinde, lækkert garn og et let mønster – det er ingredienserne på den seneste sweater, jeg har strikket.

I begyndelsen af efteråret fandt jeg et mønster på Sandnes Garns hjemmeside – BatikkGenser. Det var månedens gratis mønster og hvor heldig har man bare lov til at være!!

Garnet er Tynd Alpakka Uld og en følgetråd af Silk Mohair – naturligvis fra Sandnes Garn. Resultatet er blevet en super lækker, blød og vamset sweater – nu kan efteråret bare komme an – JEG ER KLAR!

Baby Marius heldragt

Det er hyggeligt at strikke babytøj, men allermest hyggeligt er det at strikke til en kommende baby i familien. Da ældste kusinen og kæreste annoncerede graviditeten og gik jagten ind på den perfekte barselsgave. Valget faldt på en Baby Marius heldragt!

Jeg nåede at blive færdig i tide og sættet, som det udviklede sig til, er afleveret til de stolte forældre. Det virkede som om, de var glade for gaven. Nu skal lille baby blot vokse sig lidt større, så dragten passer. Den er stikket i str. 1/2 år, så mon ikke den passer omkring juletid?

Jeg har fundet opskriften til dragen i bogen “Marius Strikkebogen” af Vigdis Augusta Yran Dale. Der er finder man også opskriften til huen.

Jeg har stikket den i Mini Alpakka fra Sandnes Garn, så den er meget blød og lækker – lige til en dejlig baby.

Flotte sokker…

… eller også er det bare fordi, de er anderledes end de sokker jeg normalt strikker.

Sokker

For egentligt er jeg ikke særlig begejstret for sokkerne. Strikketeknikken syntes jeg ikke passer til sokker. Det liver for småt og knudret. Pasformen – og det kan sikkert skyldes, at jeg ikke tog mig tid til at tjekke strikkefastheden – er jeg heller ikke begejstret for. Og jeg måtte tage mig utrolig meget sammen, for at få dem færdig.

Det er nok også derfor jeg ikke har skyndt mig med at få dette opslag op. Det er næsten 2 måneder siden de blev færdige og afleveret. Det siger vel alt om hvordan jeg havde det med disse.

Opskriften og garnet – Sisu – er fra Sandnes Garn.