Så er det slut med at stikke af garnrester. Nu gælder det strik til mig selv. Og hvor der bare fedt.

Når jeg planlægger et nyt projekt til mig selv,  tager jeg først udgangspunkt i, om der er noget jeg mangler. Jeg gider ikke stikke noget, der bare kommer til at ligge i skabet. Det skal kunne bruges. Og mangler jeg ikke noget, så må jeg enten strikke til andre eller lade være med at stikke – og det sidst sker næsten aldrig! Og jeg mangler som regel altid noget.

Jeg finder opskrifter forskellige steder. Nogle gange går jeg ind i en strikkebutik og kigger på garn og farver og finder efterfølgende en opskrift, der passer. Andre gange finder jeg en opskrift i en bog eller blad og køber garnet efterfølgende.

Desuden er Ravelry er en stor kilde til inspiration og jeg kan bruge mange timer med computeren, hvor jeg kigger på modeller. Jeg er dog ikke kommet dertil, hvor jeg laver egne modeller. Jeg tager altid udgangspunkt i en opskrift.

Denne gang lånte jeg en masse strikke bøger på biblioteket. Mit udgangspunkt var, at jeg ville finde en model af Annette Danielsen. Jeg kan godt lide hendes modeller og jeg kan især lide den måde hun skriver opskrifter på – de er til at forstå. Og modellerne har en god pasform og det syntes jeg også er vigtig, når man bruger så mange timer på at strikke en trøje.

Jeg fandt en cardigan i Annette Danielsens bog “Mormors kolonihavehus” – modellen hedder “Vera”. Jeg valgte denne gang ikke at strikke i originalgarnet, primært fordi jeg ikke kunne finde den blå farve, som jeg ville strikke trøjen i. Jeg fik heldigvis rigtig god hjælp i den lokale strikkebutik – Butik Nille i Kerteminde – og jeg strikker i en tråd Alpakka Silke fra Sandnes og en tråd Silk + Kid Mohair fra Onion. Og det er bare så blødt og lækkert.

Jeg har fået samlet delene og strikker nu raglan. Den begynder at tage form og jeg glæder mig til at den bliver færdig.