Tag-arkiv: Annette Danielsen

En cardigan tager form

Så er det slut med at stikke af garnrester. Nu gælder det strik til mig selv. Og hvor der bare fedt.

Når jeg planlægger et nyt projekt til mig selv,  tager jeg først udgangspunkt i, om der er noget jeg mangler. Jeg gider ikke stikke noget, der bare kommer til at ligge i skabet. Det skal kunne bruges. Og mangler jeg ikke noget, så må jeg enten strikke til andre eller lade være med at stikke – og det sidst sker næsten aldrig! Og jeg mangler som regel altid noget.

Jeg finder opskrifter forskellige steder. Nogle gange går jeg ind i en strikkebutik og kigger på garn og farver og finder efterfølgende en opskrift, der passer. Andre gange finder jeg en opskrift i en bog eller blad og køber garnet efterfølgende.

Desuden er Ravelry er en stor kilde til inspiration og jeg kan bruge mange timer med computeren, hvor jeg kigger på modeller. Jeg er dog ikke kommet dertil, hvor jeg laver egne modeller. Jeg tager altid udgangspunkt i en opskrift.

Denne gang lånte jeg en masse strikke bøger på biblioteket. Mit udgangspunkt var, at jeg ville finde en model af Annette Danielsen. Jeg kan godt lide hendes modeller og jeg kan især lide den måde hun skriver opskrifter på – de er til at forstå. Og modellerne har en god pasform og det syntes jeg også er vigtig, når man bruger så mange timer på at strikke en trøje.

Jeg fandt en cardigan i Annette Danielsens bog “Mormors kolonihavehus” – modellen hedder “Vera”. Jeg valgte denne gang ikke at strikke i originalgarnet, primært fordi jeg ikke kunne finde den blå farve, som jeg ville strikke trøjen i. Jeg fik heldigvis rigtig god hjælp i den lokale strikkebutik – Butik Nille i Kerteminde – og jeg strikker i en tråd Alpakka Silke fra Sandnes og en tråd Silk + Kid Mohair fra Onion. Og det er bare så blødt og lækkert.

blåcardigan_hel

Jeg har fået samlet delene og strikker nu raglan. Den begynder at tage form og jeg glæder mig til at den bliver færdig.

Herretrøjen “Degnen” er klar til brug

Så kom dagen, hvor jeg fik lavet herretrøjen “Degnen” færdig – helt færdig! Den kom af pindende i sidste uge, men først i dag er den klar til brug. Monteret, vasket og presset.

Herrestik Degnen

Trøjen har været undervejs siden januar, så det har ikke været den hurtigste trøje, jeg har strikket. Jeg har skrevet om den her undervejs, ellers havde I troet, at jeg ikke lavede noget overhovedet!

Det er ikke fordi, den er svær at strikke, eller at mønsteret er indviklet, at det har taget sin tid at strikke den færdig. Den har faktisk været tilpas udfordrende at strikke. Opskriften er også godt beskrevet, og for det meste let at forstå. Det eneste jeg havde lidt svært ved at forstå, var indtagning på ærmerne. Det måtte jeg strikke om et par gange, inden det blev korrekt.

Trøjen er stikket i Tvinni fra Isager i farverne gråblå og råhvid. Efter en hel del strikkeprøver valgte jeg at strikke trøjen på pind nr. 2,5. Jeg har udeladt at sætte en lynlås i og i stedet brugt små hægter. Det er den eneste ændring jeg ar lavet.

Herretrøje Degnen Jeg kan næsten ikke vente til ældste sønnen skal prøve den færdige trøje, men han er på havnen med sin far. Båden er kommet i vandet og i weekenden skal den have mast på, så der er lige noget klargøring, der skal gøres. Så må moren pænt vente til de kommer hjem. Men trøjen er klar til brug!

En herretrøje på vej

Jeg har haft travlt siden sidst jeg skrev her på bloggen. Travlt med at strikke af det garn, der blev vundet op med med min garnvinde.

Strikketrøje degnenMønsteret hedder “Degnen” og er fra bogen “Kun for mænd” af Annette Danielsen. Bogen indeholder 6 opskrifter til herretrøjer. Der er flere mønstre i bogen, jeg har lyst til at strikke og en ting jeg virkelig godt kan lide, er at til hvert model, er der opskrift til en smal og en bred model. Det syntes jeg er rigtig godt, for der findes både brede og smalle mænd i min familie!

Trøjen er til ældste sønnen og han har selv valgt modellen. Vi kiggede i flere bøger og hæfter før valget faldt på denne, og jeg må sige, at det er et rigtig godt valg, for den er ret sjov at strikke.

Jeg har valgt at strikke den i Isagers Tvinni. Det har jeg strikket i før og jeg synes det er et rigtigt lækkert garn at stikke med og efterfølgende have på.

Strikketrøjen Degnen

Jeg startede med at strikke ryggen og lige nu er jeg ved at stikke ærmerne. Når jeg kan komme til det, strikker jeg gerne ærmerne samtidig. Dels fordi jeg bliver færdig med dem på samme tid – ærmer er nemlig ikke det sjovest jeg ved – og så er jeg sikker på at de bliver helt ens. Her tænker jeg især på udtagningerne.

Ældste sønnen syntes det tager alt for lang tid med at få strikket trøjen og jeg har da også været i gang i mere end en måned, men når man nu også har et job at passe (som tager alt for meget af den gode fritid) og også har andre håndarbejdsinteresser, så kommer det til at tage sin tid. Men jeg hygger mig med den og den skal nok blive både flot og færdig! På et tidspunkt!