En knipling, som har været nogle måneder på kniplebrættet er endelig blevet færdig og er nu en del af en pude. Jeg har skrevet om kniplingen tidligere her.

Jeg kan mægtig godt lide at kniple. Jeg kan lide at det er svært, at man skal koncentere sig, at det tager lang tid og at når man gør det korrekt, så bliver det bare så flot. Jeg har dog lidt svært ved for mange pysse-nysse blonder og ting der skal ligge fremme til pynt. Det passer ikke hjemme hos os, så det har været lidt af en udfordring at finde noget, jeg har villet kniple og samtidig bruge. Derfor er denne knipling et godt eksempel på, hvad jeg godt kan lide – ikke for pysse-nysset, men forholdsvis enkel og moderne i sit udtryk.

Jeg kan sagtens sætte pris på blonder og fine kniplinger, der skal bruges til pynt, men jeg sætter pris på det pga. håndarbejdet, sværhedsgraden og indsatsen. Derfor skal man kniple det man selv bedst kan lide. Det vigtigste er, at dette gamle håndværk bliver bevaret og ikke går i glemmebogen.

Tilbage min egen knipling… Jeg har syet den til en pude. Den kan bruges – eller være til pynt, hvis man foretrækker det. Puden er en fødselsdagsgave til min mor og jeg håber, hun bliver glad for den!

På forsiden har jeg brugt fint hør sammen med kniplingen og på bagsiden her jeg brugt et mønstret stof i blå nuancer. Jeg  har sat en gul tittekant ind for at lave en kontrast.

Jeg har sat en ny knipling på kniplebrættet – helt anderledes en denne. Men mere om den på et senere tidspunkt.