Tag-arkiv: Flere farver

Baby Marius heldragt

Det er hyggeligt at strikke babytøj, men allermest hyggeligt er det at strikke til en kommende baby i familien. Da ældste kusinen og kæreste annoncerede graviditeten og gik jagten ind på den perfekte barselsgave. Valget faldt på en Baby Marius heldragt!

Jeg nåede at blive færdig i tide og sættet, som det udviklede sig til, er afleveret til de stolte forældre. Det virkede som om, de var glade for gaven. Nu skal lille baby blot vokse sig lidt større, så dragten passer. Den er stikket i str. 1/2 år, så mon ikke den passer omkring juletid?

Jeg har fundet opskriften til dragen i bogen “Marius Strikkebogen” af Vigdis Augusta Yran Dale. Der er finder man også opskriften til huen.

Jeg har stikket den i Mini Alpakka fra Sandnes Garn, så den er meget blød og lækker – lige til en dejlig baby.

En kæmpe udfordring – Sidste afsnit!

Jeg har bestået min selvvalgte strikke-eksamen. Jeg udfordrede mig selv med en monster opgave og jeg gennemførte. Sjalet er strikket, monteret og afleveret!

Som billedet viser passer det perfekt til min mor, som har været så venlig at stå model på dette billede.

Jeg blev færdig med at strikke i slutningen af november, men jeg ventede til juledagene med at montere sjalet og gøre det færdig. Det kræver godt lys at kaste sig ud i at sy og klippe i sit strikke tøj.

 

Sjalet blev afleveret til min mor d. 28. december og nu håber jeg det varmer godt på hendes ryg og skuldre.

En kæmpe udfordring – afsnit 2

Pyha – sikke en udfordring jeg har givet mig selv. Det har nærmest kostet blod, sved og tårer at nå dertil, hvor jeg er nu. Og jeg er slet ikke færdig endnu.

sjal-940-3

Jeg har været udfordret i at strikke med 2 farver. Det gik i starten utrolig langsomt. Garnet ville slet ikke placere sig rigtigt på min pegefinger og det blev enten for stramt eller for løst. Og når jeg ikke syntes det blev pænt, det jeg strikkede, mistede jeg lysten til at fortsætte.

I lange perioder fik jeg slet ikke stikket noget. Også selv om jeg tog det med på sommerferie til Norge og i båden. Det blev ikke strikket mange omgange i flere måneder.

Samtidig havde jeg bestemt, at jeg ikke måtte gå i gang med at strikke nyt, før dette projekt er færdigt og det har jeg holdt.

Hold da op, hvor er det her en sørgelig omgang strikke-snak.

Men det skal der ændres på. Så nu har jeg fundet det frem igen, for det skal f….me være løgn!

Jeg VIL gøre det færdigt.