Tag-arkiv: Flere farver

En kæmpe udfordring – afsnit 1

Jeg har forsøgt før – og fejlet! Dog har jeg udfordret mig selv og er gået igang med et kæmpe projekt i en strikketeknik, jeg ikke har lykkes med før.

Min udfordring – og det jeg ikke kan finde ud af – er at strikke med flere farver. Enten trækker løkkerne på bagsiden sig sammen eller også bliver de alt for lange og det er også grimt. Og så syntes jeg, det går alt for langsomt og resultatet bliver alt for ujævnt.

Længe har jeg haft kig på Christel Seyfarths flotte sjaler, som jeg syntes er utrolig flotte. Men jeg har aldrig haft modet til at gå i gang med et. Men det har jeg nu! Det er min udfordring!

Garn til Sjal fra Christel Seyfarth

Sjalet er en gave til min mor. Hun fylder 75 i april og hun har selv været med til at vælge, hvilket sjal det skulle være. Det kan godt være, der ikke er så meget overraskelse over det, men på den anden side, så har jeg ikke lyst til at kaste mig ud i så stort et projekt, uden at modtageren ikke kan lide de farver, der er valgt. På den anden side, så kan vi snakke om hvordan arbejdet skrider frem undervejs.

I begyndelsen af februar ankom det bestilte strikkekit til Caledonia sjal VINTER og så var der ingen vej uden om.

Sjal fra Christel Seyfarth

Jeg er gået igang – pillet op – og gået i gang igen. Jeg laver et indlæg senere, med billeder af hvor langt jeg er kommet.

Flotte sokker…

… eller også er det bare fordi, de er anderledes end de sokker jeg normalt strikker.

Sokker

For egentligt er jeg ikke særlig begejstret for sokkerne. Strikketeknikken syntes jeg ikke passer til sokker. Det liver for småt og knudret. Pasformen – og det kan sikkert skyldes, at jeg ikke tog mig tid til at tjekke strikkefastheden – er jeg heller ikke begejstret for. Og jeg måtte tage mig utrolig meget sammen, for at få dem færdig.

Det er nok også derfor jeg ikke har skyndt mig med at få dette opslag op. Det er næsten 2 måneder siden de blev færdige og afleveret. Det siger vel alt om hvordan jeg havde det med disse.

Opskriften og garnet – Sisu – er fra Sandnes Garn.

Mere strik af rester til Mødrehjælpen

Jeg har fortsat med at få ryddet op i garnresterne og det er blevet til flere stykker strik til Mødrehjælpen.

Det er altså ikke fordi jeg ikke har produceret noget, at der ikke er kommet nye indlæg på bloggen – jeg har faktisk haft små trøjer og futter på pindene. Det har bare ikke gået så hurtig som det plejer, for jeg har siden sommer haft ondt i min højre arm. Om det skyldes min job, som 100% foregår foran en computer, eller det er skyldes at jeg strikker ved jeg ikke, men jeg har forsøgt at skåne armen for at få det til at gå over. Lige i øjeblikket går jeg til fysioterapeut og har fået nogle gode øvelser som løsner op i skulder og arm.

Det er min store skræk at det skal sætte sig som noget kronisk og at jeg ikke kan forsætte med at strikke. Så jeg forsøger at tage det lidt med ro med hensyn til at strikke – selv om det er svært!

mh_lilla_futsko

 

mh_rosa_futsko

mh_babykjole

 

mh_babytrøje_alpakka

 

mh_jakke_m_knapper

 

mh_islænder