Da stædigheden sejrede…

Pyha, så blev jeg endelig færdig med sweateren Buttercup fra Helga Isagers bog “Finstrkket”. Det var ellers et projekt, jeg havde glædet mig til at strikke mig igennem, som jeg har skrev om før.

Buttercup-900

Hvad skete der?

Utroligt lækkert garn, perfekt farve, flot design, masser af snoninger og andre strikketekniske udfordringer – alt var klar til et super projekt, som bare skulle speed strikkes og være færdig hurtigst muligt.

Men sådan blev det ikke. Jeg gik død i det, allerede da jeg stikkede forstykket.  Og skal jeg være ærlig (og det er nok det bedste!), så havde jeg udfordringer med at forstå opskriften. Jeg er bare bedst til diagrammer. Jeg går bare død i de lange beskrivelser, hvor man meget let kan springe en linje over. Det blev selvfølgelig bedre efterhånden, men inden det blev det, var jeg på et tidspunkt ved at opgive.

Så blev jeg stædig

Og stædig i den grad at jeg bed tænderne sammen og kæmpede mig igennem for- og bagstykket. Og så er der nogen, der kalder strikning afstressende….  Det lækre garn og flotte design sejrede heldigvis over mine udfordringer med opskriften og jeg har nu en flot og utrolig lækker sweater, som jeg glæder mig til at få i brug.

Nu mangler jeg bare kulde og sne, så vil den komme til sin ret!

buttercup-500