Juhu – et nyt stikkeprojekt!

Laide_900_2

Tidligere på efteråret var jeg en tur i Middelfart og i den forbindelse var jeg et smut forbi garnbutikken Garniture. Det var mit første besøg i butikken, men bestemt ikke det sidste. Hvor har de bare mange lækre garner og personalet er meget kompetente.

Jeg kunne naturligvis heller ikke styre mig og fik købt garn og mønster til en trøje til mig selv. Garnet er Felted tweed fra Rowan og mønsteret hedder Laide og er fra Rowan Magasinet nr. 56.

Laide_900_1Det er luksus med luksus på og igen et projekt jeg glæder mig til. Sådan er det jo oftest med nye projekter – nyhedens interesse og nyt er spændende – og det er som det skal være. Og når det nye er pakket ind i lækkert garn og et spændende og udfordrende mønster som en del af opskriften, så bliver det ikke bedre! Juhu, siger jeg bare!

Om jeg så går i stå igen, som jeg gjorde med Buttercup sweateren, det vil tiden vise, men jeg har trukket ja-hatten godt ned over ørerne og har slået de første masker op.

Laide_600